Velkommen til Amager Demons

Amerikansk Fodbold klub

Ny spiller?

Går du med tanken om at dyrke verdens fedeste sportsgren? Hos Amager Demons har vi plads til alle og med hold helt ned til 8 år er der også et hold til dig. Få mere information her

Polterabend

Mangler du en polterabend ide? Med flere års erfaring er vi overbeviste at det bliver nogle fantastiske timer i selskab med vores dygtige instruktører. Få en uforglemmelig oplevelse

Kampprogram

Bliv opdateret på, hvornår der er amerikansk foldbold på Amager. Vi går ind til 2017 sæsonen med 5 hold, så der er rig mulighed for at se noget rigtig football

Nyheder

Er du opdateret på sidste nyt fra og omkring Amager Demons? Læs sidste nyt omkring din favorit amerikanske fodbold klub, Amager Demons

Demons åbner 2014 sæson mod danmarksmestre

Det er næsten blev en tradition, at Amager Demons åbner deres sæson i Nationalligaen mod de regerende mestre. Siden Demons landede i Danmarks bedste række i 2011, har modstanderen i første spillerunde været regerende Mermaid Bowl champs. Fredag tager dæmonerne fra Amager til Gentofte, hvor head coach Peter Herbilds Copenhagen Towers tager imod i en af årets Friday Night kampe. Towers vandt deres første kamp på hjemmebane mod Esbjerg Hurricanes med 46 – 0, hvor holdets normale quarterback JR Artozqui sad over med en skade. Towers trup er stort set intakt fra 2013, men har fået tilføjet flere profiler over vinterpausen. JR Artozqui eller backup quarterback Patrick Hargett kommer derimod til at stå over for et Demons forsvar med flere nye ansigter, som især skal holde øje med runningback Casper Jensen, der løb fem touchdowns ind mod Hurricanes. Demons offensiv styres igen i år af quarterback Hjalte Nexmann, der skal fordele boldene til de mange playmakers på Demons offense. Selvom Amager Demons er underdogs i kampen på turfbanen ved Gentofte Stadion, så har head coach Jesper Torstenssons drenge tidligere spillet gode kampe mod Towers, og holdet vil gøre alt for at komme godt fra start og gentage den gode 2013-sæson. Kampstart:...

Det er bare lidt sejere at spille amerikansk fodbold

Vokseværk. Det er nok det korrekte ord for det, som Amager Demons yngste hold har gennemgået, siden klubben oprettede hold for de mindste. ”Da jeg overtog holdet, var der en 4-5 drenge på det daværende u13, og i dag fire år efter er der ca. 40-45 i alderen 10-14 år. Det er gået hurtigt,” lyder det fra Demons tidligere cheftræneren for de yngste gennem fire år, Adrian Kaule. Efter 10 år i klubben som spiller, næstformand og også webmaster ved Adrian Kaule, hvad han taler om, når han snakker om et sjældent boom i spillertruppen. Men hvad er det, der får de helt unge drenge til at vælge amerikansk fodbold frem for fodbold og håndbold? Spørger man Adrian Kaule, så er den store tiltrækning ved amerikansk fodbold, at det er anderledes. ”Der er helt klart et element af, at det er cool at spille amerikansk fodbold for mange af dem,” fortæller Adrian Kaule, der samtidig peger på, at sporten især er for dem, der ikke passer ind andre steder. ”De er lidt større, tungere og voldsommere, end hvad der passer sig til basket, fodbold og håndbold, men så passer de perfekt ind her i amerikansk fodbold,” lyder det fra træneren. Én af dem, der havde svært ved at finde fodfæste i fodboldens verden, er 13-årige Adam Alexander Ferber, der gennem et år har spillet linebacker og Dline for Amager Demons. Han peger specifikt på den fysiske del af sporten som det, der adskiller den fra andre sportsgrene. ”Jeg gik til fodbold, hvor jeg blev vist ud hele tiden, fordi jeg lavede en masse ting, som man dog godt må...

High School USA – det var rent bonderøvsliv

Amerikansk fodbold er fortsat en nichesport i Danmark, men sporten er inde i en positiv udvikling, og niveauet stiger på alle plan. Danmarks senior landshold har netop vundet B-VM i Italien og skal nu op i A-puljen og kæmpe med Europas bedste. Landsholdet i flag football triumferede også ved VM i Italien senere på måneden, og U16 og U19 er i stor fremgang. At de danske landshold begynder at gøre det bedre, kan hænge sammen med, at et stigende antal spillere i de danske klubber tager springet til USA – og prøver at spillet football ’over there’. For mens de fleste er fint tilfredse med at blive i Danmark og spille i klubberne, så er ambitionerne lidt højere hos andre. Én af Amager Demons spillere, der tog turen til USA, er Frederik Normann. Netop hjemvendt fra et år i Oklahoma gør han status over sit ophold, og hvad det har givet ham som footballspiller. ”Oplevelsen var super fed. Jeg kom tre uger før skolen begyndte og football startede lige fra starten af skolen med træning i 43 graders varme. Jeg havnede i Oklahoma, så der var tørt og varmt,” lyder det indledende fra Frederik Normann. Livet hos en kristen familie i staten Oklahoma i det sydlige USA bød udover football på almindelig skolegang i den lokale high school, kirke tre gange om ugen og de daglige rutiner på værtsfamiliens gård. ”jeg boede på en farm, hvor der var masser af dyr, så det var rent bonderøvsliv,” fortæller Frederik Normann, der er i sit femte år med football efter at være startet på Amager Demons U13 hold. Oplevelsen af at...

Demons spiller udtaget til verdensholdet

Amerikansk fodbold. Footballklubben Amager Demons stortalent Mads Hyrsting Larsen skal til januar kæmpe mod verdens bedste footballspillere i USA på international football camp. Spillet med den ovale bold er for længst slut på Amager Demons baner ved Amagerhallen på Løjtegårdsvej, men for Demons 17-årige stortalent Mads Hyrsting Larsen er der ingen tid til at hvile på laurbærene. Efter en sæson, der bød på seniordebut i landets bedste række, sølvmedaljer med sit U19 hold og deltagelse ved EM med landsholdet, er Mads Hyrsting Larsen sammen med 15 andre danske spillere inviteret til IFAF World Team Development Camp. IFAFs World Team Program inkluderer mere end 200 af verdens bedste footballspillere under 19 år uden for USA, der alle er særligt nomineret og udvalgt af landenes nationalforbund og landsholdstrænere. Der venter derfor den 17-årige runningback en udfordring af de helt store, når den fra januar står på træning i Tampa, Florida, og der knokles derfor allerede på med den mentale og fysiske træning. ”Jeg i gang med at komme i form både fysisk og psykisk. Både med styrke- og konditions træning. At møde op til sådan en camp uforberedt ville ikke være fair over for både coaches, holdet og mig selv,” fortæller Mads Hyrsting Larsen. Der er al mulig grund til at forberede sig optimalt forud for campen. Tidligere deltagere i IFAFs program har fået tilbudt stipendier fra nogle af de største colleges i USA som Florida State, Boston College og Alabama. Og netop tilbuddet om et scholarship i USA er ét af målene for Mads Hyrsting Larsen. “Altså drømme senariet vil være, at der under eller efter campen kommer en scout...

U19 samarbejde endte med sølvmedaljer

Det blev til én medalje for Amager Demons i sæsonen 2013, men ikke af den slags, som spillerne fra Copenhagen Tomahawks og Amager Demons kombinerede U19 hold havde håbet på. På Coliseum i Slagelse vandt Aarhus tigers et tæt opgør med 8 – 6 i U19 Danmarksserien, men spillerne havde al ære af kampen, der kunne være gået begge veje. Løbeangrebet med Demons Mads Hyrsting Larsen i front kæmpede på lige fod med Tigers ditto ført an af RB Johan Warrer, der gennem kampen havde en hård duel med linebacker #6 Sverri Finsson. Der skulle dog et pass til, før Tomahawks/Demons kunne reducere midt i 2. Quarter, men tættere på kom holdet fra København aldrig. Head coach Ryan Andersen samlede efter kampen sine spillere, holdt sølvmedaljen op og afsluttede sæsonen med ordene – this is not an achievement, this is motivation, motivation to go to work and come back better next year – en opfordring der gik lige ind, hos de skuffede...

Stadium Team Sales

Fra onsdag den 27. November og frem til og med søndag den 1. December 2013 kan du handle alle varer i Stadium med 20% rabat. Tilbuddet gælder for alle Stadium Team Sales medlemmer samt familier og venner. Så kom i Stadium og køb julegaverne med rabat og find også alle sæson aktuelle varer som du altså kan få fingrene i med 20% rabat. Husk at sige AMAGER DEMONS ved kassen! Vi i Stadium glæder os rigtig meget til at se Jer!   Rabatten kan ikke kombineres med Team­ og Medlems priser samt evt andre rabatter og kuponer. Du kan opnå...

Info – / opstartsmøde

Amager Demons holder i år Senior info – / opstartmøde d. 5. november k. 19.00 i Vandtårnet på 6. sal. Uanset om du ønsker at blive medlem i Amager Demons eller allerede er medlem, anbefale vi at du kigger forbi. Mødet kommer til at omhandle sæsonen 2014. Træningstider, mål osv. Adressen er Oliefabriksvej 103, 2770 Kastrup (hjørnes af Oliefabriksvej og Løjtegårdsvej) Såfremt du har spørgsmål så kontakt Head Coach Jesper Torstensson på Email: coach.torstensson@gmail.com eller Tlf.: 50581248   Vis stort...

Demons gav Gold Diggers kamp til stregen

”Der var ikke en finger at sætte på jeres spil i dag, i kæmpede røven ud af bukserne, vi spillede vores playoff chance, og jeg tvivler på, at andre havde troet, at stillingen ville blive 34 – 21.”   Sådan lød det fra Amager Demons head coach Jesper Torstensson, efter hans spillere havde leveret en mandfolkeindsats mod storfavoritterne fra Søllerød Gold Diggers i lørdagens playoff kamp. For at sætte styrkeforholdet i relief, så spillede de forsvarende EFAF-mestre, femdobbelte Mermaid Bowl deltagere og EFL deltagere mod et urutineret og ungt hold fra Amager, der var i sin hidtil første playoff kamp i Nationalligaen. Gold Diggers måtte dog kæmpe langt hårdere for sejren, end de havde regnet med og formentlig også håbet på. For selvom Demons var bagud fra start til slut, så blev der gået til stålet på begge sider af bolden til sidste fløjt.   Det var dog Søllerød Gold Diggers, der startede bedst. WR Søren Bakbøl #21 stillede på dagen flere gange op som runningback, og han løb kampens første touchdown ind efter fem minutter af 1. Quarter. Som så mange gange før, så var det Demons løbeangreb, der trak læsset på offense, men trods flere gode spil og lange drives så svigtede effektiviteten i Red Zone. Mere effektive var Gold Diggers derimod, da QB #9 Zach Shaw finder WR #11 Mads Bonde på et pass til touchdown kort inde i 2. Quarter, og på det efterfølgende drive løber #21 Søren Bakbøl endnu engang bolden til touchdown 21 – 0 til Gold Diggers.   Med en komfortabel føring satte Gold Diggers flere reserver ind, og det udnyttede Demons...

Demons taber i Vejle – men er i playoff

Amager Demons head coach Jesper Torstensson stod i midten af huddlen og roste sine spillere, efter klubbens Nationalligahold trods en mandfolkeindsats måtte se sig slået af Danmarksmestrene fra Triangle Razorbacks med 34 – 12. Lidt udenfor huddlen stod assistenttræner Martin ’Ass’ Andersen og opdaterede Twitter i et rasende tempo – kampen mellem Odense Swans og Esbjerg Hurricanes i Esbjerg kunne nemlig sende Demons videre i playoff – klubbens første i Nationalligaen.   Blot to minutter efter dommerne havde fløjtet kampen af, kunne Razorbacks spillere undrende se til, da det tabende hold jublede rundt om assistenttræneren, der med en knyttet hånd i vejret markerede, at Odense Swans havde sejret i Esbjerg og dermed sendt Demons videre i slutspillet. Nyheden sendte samtidig Jesper Torstensson på flugt fra det gatorade shower, som de glade spillere kastede over cheftræneren   At Demons havde det sidste held i Daff’s store seedingspuslespil kom efter en kamp, som holdet havde al ære af. Inden kampen opfordrede trænerstaben holdet til at spille sin chance mod Razorbacks, der var uden sin amerikanske quarterback, og det må man sige, at spillerne gjorde. Tidligere opgør mod Razorbacks har budt på nogle seriøse afklapsninger, men fra kampens start var det Amager Demons defense, der satte dagsordenen. At Razorbacks hurtigt kom foran 7 – 0 skyldtes mere en dårlig udgangsposition end dårlig spil fra forsvaret, der resten af halvlegen holdt stand mod de mange løb fra tunge, brutale #32 Geoffrey Lewis og samtidig fik afvist de dybe kast fra Razors QB #2 Thomas Linnemann. Mens defense fik sacks via #50 Mark Kruse Simonsen og #45 Henry Miller og en interception i egen...

Køb Demons merchendise

I samarbejde med outlet.dk tilbyder vi hoodies, t-shirts, short, tasker og mere..

Køb hos Outlet.dk