Om Amager Demons

Amager Demons American Football Club (ADAFC) er et amerikansk fodboldhold i København, Danmark, stiftet i 2002. Amager Demons er medlem af DAFF (Dansk Amerikansk Fodbold Forbund) under DIF, og træner og spiller hjemmekampe Bag Amagerhallen ved Løjtegårdsvej i Kastrup. Amager Demons er én af flere klubber indefor amerikansk fodbold i København og den største klub på Amager.
Siden klubbens stiftelse er det blevet til turneringssejre i 2. Division og 1. Division for Senior Elite, mens det er blevet til en enkelt sejr for Demons U19 holdet i Landsrækken. Klubbens yngste blev i 2012 kåret til Årets Hold af DAFF.

Amerikansk fodbold sæsonen 2013 bliver spændende for Amager Demons. Klubbens Senior Elite hold spiller for 3. år i træk med i landets bedste liga og målet er klart – en playoff plads er et MUST! På ungdoms siden forsætter U12 og U14 med at vokse og talentet har aldrig været større. Endvidere byder sæsonen på et spændende samarbejde mellem Copenhagen Tomahawks fra Valby og Amager Demons for både U16 og U19. Alt i alt bliver 2013 et spændende kapitel i Amager Demons’ historie.