Demons taber i Vejle – men er i playoff

Amager Demons head coach Jesper Torstensson stod i midten af huddlen og roste sine spillere, efter klubbens Nationalligahold trods en mandfolkeindsats måtte se sig slået af Danmarksmestrene fra Triangle Razorbacks med 34 – 12. Lidt udenfor huddlen stod assistenttræner Martin ’Ass’ Andersen og opdaterede Twitter i et rasende tempo – kampen mellem Odense Swans og Esbjerg Hurricanes i Esbjerg kunne nemlig sende Demons videre i playoff – klubbens første i Nationalligaen.   Blot to minutter efter dommerne havde fløjtet kampen af, kunne Razorbacks spillere undrende se til, da det tabende hold jublede rundt om assistenttræneren, der med en knyttet hånd i vejret markerede, at Odense Swans havde sejret i Esbjerg og dermed sendt Demons videre i slutspillet. Nyheden sendte samtidig Jesper Torstensson på flugt fra det gatorade shower, som de glade spillere kastede over cheftræneren   At Demons havde det sidste held i Daff’s store seedingspuslespil kom efter en kamp, som holdet havde al ære af. Inden kampen opfordrede trænerstaben holdet til at spille sin chance mod Razorbacks, der var uden sin amerikanske quarterback, og det må man sige, at spillerne gjorde. Tidligere opgør mod Razorbacks har budt på nogle seriøse afklapsninger, men fra kampens start var det Amager Demons defense, der satte dagsordenen. At Razorbacks hurtigt kom foran 7 – 0 skyldtes mere en dårlig udgangsposition end dårlig spil fra forsvaret, der resten af halvlegen holdt stand mod de mange løb fra tunge, brutale #32 Geoffrey Lewis og samtidig fik afvist de dybe kast fra Razors QB #2 Thomas Linnemann. Mens defense fik sacks via #50 Mark Kruse Simonsen og #45 Henry Miller og en interception i egen...

Demons slår rekord

Amager Demons nationalliga hold stod inden efterårssæsonens sidste kampe med en god mulighed for at skabe klubbens hidtil bedste resultat nogensinde. I klubbens historie er det blevet til en 1. plads i 2. division, og en 1. plads i 1. division, mens den hidtidige rekord i Nationalligaen lød på tre sejre. Efter en sejr over Odense Swans i begyndelsen af august står det dog klart, at 2013 bliver Amager Demons senior holds bedste nogensinde. Sejren på Tårnby Stadion giver foreløbigt Demons 4 sejre for året, og dermed har holdet præsteret bedre hvert år, det har været at finde i Nationalligaen.   Spoler vi tiden tilbage til sommeren 2012, var der dog ikke meget, der tydede på, at Demons ville klare sig godt i 2013. Interne uenigheder, der gav uro på trænerfronten, og senere førte til en ny bestyrelse, var grus i maskineriet – grus som dog ikke stod i vejen for en stærk efterårssæson med sejre over Swans, Tigers og en tæt kamp mod Rebels. Ikke desto mindre måtte klubben igennem en åreladning af spillere, der enten søgte nye udfordringer i andre klubber, eller måtte stoppe pga. af fremskreden alder og skader.   Head coach Jesper Torstensson stod med resten af trænerstaben foran en stor udfordring med en spillertrup, der var tyndere end nogensinde. Godt 12 spillere fra 2012’s nationalliga trup skulle på en eller anden måde erstattes. Det lykkedes dog trænerstaben at overbevise de resterende spillere om, at Demons godt kunne stille et slagkraftigt mandskab til 2013.   – Vi stillede det mål og fik overbevist spillerne om, at vi godt kunne stille op i NL og klare...

Demons besejrer oprykker i tæt opgør

Demons besejrer oprykker i tæt opgør   Oprykkerne fra Horsens Stallions jagtede sæsonens første sejr, mens Amager Demons skulle rejse sig fra et stort nederlag mod rivalerne fra Herlev Rebels. Stallions har fået tilgang af tyske Tino Euler, der skulle vise sig at få en stort rolle i kampen, hvor Demons havde svært ved at finde rytme, og hvor især forsvaret aldrig fik lukket ordentligt af.   Det blev dog Demons QB #5 Hjalte Nexmann, der åbner scoringen kort inde i 2. quarter efter et langt pass ned langs venstre sidelinje til Joakim Engell, der må se sig tacklet på Stallions 2 yard linje. Horsens intercepter bolden på Demons næste offensive serie, efter bolden bliver battet op i luften, og Horsens udnytter sit momentum med et TD pass fra QB #4 Troels Behrenthz Andersen til sin WR #87. Demons defense formåede dog også at skabe turnovers, og på en fumble samler linebacker #25 Mikkel Højgaard Olsen bolden op og løber den til endzone. Kort efter opsnapper Demons endnu en fumble ved tidligere Cadets spiller #41 Nicklas Alberts for efterfølgende at se Demons offense fumble bolden på Stallions 5 yard linje. Med 15 sekunder tilbage af 2. quarter finder Hjalte Nexmann dog sin go-to-guy #1 Micki Nielsen, som fra midten af banen undviger flere spillere og kaster sig i endzone til TD til Demons pauseføring 20 – 7.   Hvis Demons troede, at Horsens nu var nede i sækken, så var det langt fra tilfældet. Oprykkerne rammer på 3. quarters opening kickoff Demons returner Micki Nielsen hårdt, og den fremtvunge fumble fører efterfølgende til et touchdown ved Horsens #88 efter...

Demons tabte til Rebels

Der var lagt op til en tæt dyst mellem Amager Demons og Herlev Rebels, men kampen blev aldrig så tæt som forventet, og Rebels fik trods en svag start på sæsonen vist, at de er et bedre hold end præstationerne mod Swans og Tigers.   Amager Demons (2-1) kom direkte fra et stort comeback mod Odense Swans, og det momentum skulle holdet forsøge at kapitalisere på i dagens kamp mod Herlev Rebels (1-2) som har fået en vanskelig start på sæsonen. Det var imidlertid Herlev, som lagde bedst ud med et touchdown til eks-dæmonen #80 Phillip Friis Andersen, og kort efter bliver det til en safety for Herlev, da et snap dybt i Demons territorie ryger over punter #21 Mads Edvardsen.   Herlev Rebels offense har fået tilgang af flere nye spillere, og det har været til at se i holdets første kampe, hvor QB #18 Morten Forsbøl har haft svært ved at finde sine receiver. Det var dog ikke tilfældet i dag, hvor det blev til passing touchdowns til evigt farlige WR #88 Peter Ebdrup og WR #81 Max Hagen, før Demons strong safety #88 Teis Tinggaard Pedersen er først over en fumble og snubler ind i endzone til reducering 6 – 23.   På en dag, hvor ikke meget gik Demons vej, var det svært at finde opløftende momenter i Demons spil, men på enkelte tidspunkter glimtede forsvaret, hvor CB #42 Jack Bay fik en interception og Teis Tinggaard Pedersen endnu engang er først over en fumble. Det var dog ikke nok til at holde Rebels fra yderligere scoringer, og Johan Williams tropper gik til pause med...

Demons besejrer Swans i drama

Et kynisk Odense Swans mandskab måtte se sig slået på hjemmebane af Amager Demons, som leverede et stort comeback i et drama af en kamp, der bød på flere spektakulære spil. Amager Demons head coach Jesper Torstensson havde før dagens vigtige dyst vurderet, at kampen mellem Demons og Swans ville blive en tæt affære, og det var I den grad tilfældet på en dag, hvor et hårdt fightende Demons hold fik vendt en kamp, hvor de I store perioder var bagud. Indledningen på Odense Atletik Stadion var en rodet affære med mange flag, og den intense kamp på banen førte hurtigt til en ejection, da Demons safety #7 Niels Severinsen  blev sendt i bad efter blot 5 minutter. Forinden da havde Odense Swans taget føringen med et TD på et QB keep af Jakob Karkov, og Swans udnyttede den tidlige ejection til at finde WR #91 dybt i højre side til en tidlig føring på 14 – 0. Demons svarede dog hurtigt igen med et TD pass fra #5 Hjalte Nexmann til #1 Micki Nielsen, og et field goal ved #39 Jakob Blønd.   2. quarter blev præget af to af kampens helt store playmakers. Først scorer Swans #91 et 90 yard return TD på kickoff, men på det efterfølgende kickoff var det Demons “atypiske” playmaker #1 Micki Nielsen, som kunne score TD på kickoff. Herefter valgte begge hold at sparke kort i forsøget på at undgå flere store returns, hvilket gav begge hold god field position. Demons defensive linje lagde kampen igennem godt pres på Swans offensive linje, hvilket medførte flere sacks på Swans’ QB og stuffs på...

USG Cougars vs. Demons II

Amager Demons’ breddehold fik en ordentlig omgang klø, da de åbnede sæsonen med et 42-22 nederlag til Herlev Rebels. Ved pausen stod det stort set lige, men coach Thomas Dalgaards tropper kunne ikke holde dampen oppe. Det skal forbedres, når Demons’ breddehold drager til Valby for at møde USG Cougars på lørdag. – Jeg forventer, at vi skal gøre en bedre figur end mod Herlev. Vi skal have bedre styr på defense, så Cougars ikke løber os over ende, siger han. Han erkender dog, at Cougars kan blive en ordentlig mundfuld. – De er nedrykkere, så de skulle gerne være et niveau over os, og vores starting QB er ude med en skade. Samtidig er vores secondary forholdsvist ny, så det bliver spændende at se, hvordan de klarer den mod et hold, der kaster meget, siger coach Dalgaard. Men på trods af en skadet QB og en stærk modstander er Demons breddholds træner optimistisk. – Jeg tror godt, at vi kan vinde. Vi har trods alt nogle rutinerede ræve med for eksempel på linebacker. De kan helt sikkert gøre en forskel, men igen er det vigtigt, at vi kan holde ydersiden, det lykkedes slet ikke mod Rebels, vurderer Dalgaard. Tag med ud og støt Amager Demons Breddehold på lørdag kl.14 i Valby idrætspark.   Skrevet af Bo...