Stærkt setup til genoprejst U19-program.

Der har været arbejdet meget hårdt i kulissen, på at få sammensat et stærkt trænerteam, til Amager Demons genoprettede U19-hold. Efter 3 år uden et selvstændigt U19-hold, inklusiv 2 år med samarbejde med Tomahawks, er Demons klar til at stå på egne ben igen. Derfor har det været en høj prioritet, for klubbens sportslige ledelse, at få sammensat et solidt trænerteam med meget erfaring. Vi er meget stolte, af at kunne præsentere følgende træner-setup: Headcoach: Jesper Torstensson. Jesper er et velkendt navn, både i klubben og resten af football-Danmark. Han har en niveau 3 (ud af 4) træneruddannelse. Efter stor succes i Herlev Rebels, med adskillige Junior Bowl-titler, kom han efter 2008-sæsonen til Amager, som sportschef og headcoach for seniorholdet, og fik på sit første år, vendt en 1-8 sæson i 1. division, til en 8-4, og snublende tæt på oprykning til Nationalligaen. Den kom så det efterfølgende år. Jesper var klubbens seniortræner frem til og med 2014, hvor klubbens placering i landets højeste række forbedrede sig hvert år. Grundet familieforøgelse, valgte han at tage en pause fra football, som dog blev brugt som assistent for klubbens nye senior-headcoach John Stevensson. Han vender tilbage med fornyet energi og inspiration, og er klar til at udvikle klubbens fremtidige stjerner, på U19-holdet. Defensive Coordinator: Thomas ”Bubba” Tønning Knudsen Bubba kom til Amager sidste sæson, og var med til at føre det nye, urutinerede, men meget talentfulde, U16-hold frem til semifinalen. Før han kom til Amager, var han U16-træner hos Copenhagen Towers. Han har været i dansk football siden 1988, har spillet 22 sæsoner på O-line, D-line samt Linebacker (hos Sønderborg Patriots,...

Amager Demons klar til sæsonstart

Det er igen tid til touchdowns og hårde hits, når Amagers bedst rangerede hold i amerikansk fodbold åbner sæsonen 1. maj. kl. 14.00. Amager Demons tager på hjemmebane imod sidste sæsons Mermaid Bowl finalister, Aarhus Tigers, som også var det hold, der stoppede Amager Demons i sidste års slutspil. Der er dermed lagt op til revanche, når Demons med holdets nye cheftræner John Stevenson (UK) i front skal forsøge at stoppe en stribe nederlag mod Aarhus Tigers. Tigers har selv skiftet ud på cheftrænerposten, ligesom holdet har importeret den amerikanske wide receiver og cornerback Daniel Masifilo for at styrke truppen. Amager Demons kan med en sejr i åbningskampen i National Ligaen tage et vigtigt skridt i jagten på slutspillet for tredje år i træk, efter dæmonerne har konsolideret sig som et af de seks bedste hold i...

Opgradering af juniorafdelingen

Efter en turbulent tid, med et meget svingende tilbud, til de yngre medlemmer, har vi nu fået stabiliseret vores ungdomsafdeling, hvilket også har betydet, at vi har opgraderet trænerstaben omkring holdene. Der kommer til at være 2-3 coaches per hold. U16 bliver ledt an af HC Jakob Brinkløv, som efter sin tilbagekomst fra England, i den grad har skabt fornyet energi, på alle juniorhold. Han bliver flankeret af Henry Miller, som har fungeret som U16/U19- træner, de sidste 2 år, samt at være spillende positionstræner på NL-holdet. Hans funktion bliver som defensiv koordinator. De bliver assisteret af Thomas ”Bubba” Knudsen, som de seneste par år har fungeret som U16-træner i Towers. Han har været i dansk football siden 1988 og har spillet 22 sæsoner på O-line, D-line og Linebacker (Sønderborg Patriots, Herning Hawks, Århus Tigers, Tomahawks, Towers). Bubba var også 3 år tilknyttet som ekspert, på TV3´s dækning af NFL. Hans store viden og erfaring vil være med til at udvikle juniorholdets linjemænd. U14 bliver ledt an af Kat Kaliszczuk, Kat har de seneste år fungeret som headcoach for Copenhagen Towers U12, hvor hun blandt andet også har gennemført DAFFs niveau 1 uddannelse, og været med til ungdomskonference i Sverige, som repræsentant for forbundet. Hun har selv fortid som spiller, og har faktisk vundet JuniorBowl, med Herlev, for nogle år siden. Hun bliver flankeret af Frederik Normann, som har været i klubben siden han var 11, med et enkelt stop i Herlev og et smut på high school i USA, hans forståelse og især passion for spillet, vil helt sikkert være en gevinst. Frederik vil også hjælpe receiverne på...

Football set fra sidelinjen

Amager Demons sætter i en artikelrække fokus på spillere, trænere og de ildsjæle, der får hjulene til at dreje i Amagers bedste footballklub. Anden artikel sætter fokus på én af dem, der på grund af en skade må se til fra sidelinjen, og på fysioterapeuten, hvis opgave det er at få spillerne tilbage på banen. Når sidste down er spillet i football-sæsonen, kan spillerne i Amager Demons holde en velfortjent ferie – en ferie der dog kun varer ganske kort, for i oktober starter forberedelserne allerede til den næste sæson i Nationalligaen. Styrketræning, agility, teori og gennemgang af nye playbooks udgør spillernes hverdag, før de eftertragtede turf-tider på banerne ved Tårnby st. bliver ledige i vintermånederne, hvor sneen fortsat ligger tykt. Det var netop på den frosthårde turfbane, at sæsonen sluttede alt for tidligt for Amager Demons olineman David Fogde. Et hændeligt uheld endte med en alvorlig skade, der holder den talentfulde spiller ude resten af året. ‘Vi kører en screen i venstre side, men noget går galt med koordinationen med receiveren, og jeg bliver ramt på siden af knæet,’ fortæller den 20-årige linjemand.   Den første melding lød på et ødelagt ledbånd og blot 5 ugers pause, men en efterfølgende konsultation hos en kirurg gav imidlertid dårligt nyt. ‘Kirurgen fortæller, at mit korsbånd og inderste ledbånd er revet over, og at jeg vil være ude hele året. Det var utroligt hårdt at få at vide. Jeg havde glædet mig meget til denne sæson, og vi har forberedt os godt gennem hele preseason. Jeg har personligt aldrig været så godt forberedt til en sæson,’ fortæller David Fogde om den...