Football set fra sidelinjen

Football set fra sidelinjen

Amager Demons sætter i en artikelrække fokus på spillere, trænere og de ildsjæle, der får hjulene til at dreje i Amagers bedste footballklub.

Anden artikel sætter fokus på én af dem, der på grund af en skade må se til fra sidelinjen, og på fysioterapeuten, hvis opgave det er at få spillerne tilbage på banen.

Når sidste down er spillet i football-sæsonen, kan spillerne i Amager Demons holde en velfortjent ferie – en ferie der dog kun varer ganske kort, for i oktober starter forberedelserne allerede til den næste sæson i Nationalligaen. Styrketræning, agility, teori og gennemgang af nye playbooks udgør spillernes hverdag, før de eftertragtede turf-tider på banerne ved Tårnby st. bliver ledige i vintermånederne, hvor sneen fortsat ligger tykt. Det var netop på den frosthårde turfbane, at sæsonen sluttede alt for tidligt for Amager Demons olineman David Fogde. Et hændeligt uheld endte med en alvorlig skade, der holder den talentfulde spiller ude resten af året. ‘Vi kører en screen i venstre side, men noget går galt med koordinationen med receiveren, og jeg bliver ramt på siden af knæet,’ fortæller den 20-årige linjemand.

 

Den første melding lød på et ødelagt ledbånd og blot 5 ugers pause, men en efterfølgende konsultation hos en kirurg gav imidlertid dårligt nyt. ‘Kirurgen fortæller, at mit korsbånd og inderste ledbånd er revet over, og at jeg vil være ude hele året. Det var utroligt hårdt at få at vide. Jeg havde glædet mig meget til denne sæson, og vi har forberedt os godt gennem hele preseason. Jeg har personligt aldrig været så godt forberedt til en sæson,’ fortæller David Fogde om den skuffende melding.

 

Trods sine 20 år er David en af de mere erfarne spillere i Demons med 6 års erfaring. Siden starten på U16 gik turen videre på U19 og seniorholdet, hvor det også blev til spilletid på linebacker. Det er dog som oline, at David ser sig selv spille fremover, men første prioritet er nu at få genoptrænet. ‘Først og fremmest skal jeg bare bygge benet op igen. Jeg har mistet meget muskelmasse, og der skal arbejdes hårdt for at få den tilbage igen,’ forklarer David.

 

Én af dem, der hjælper både David og andre skadede spillere i klubben, er den tidligere Demons spiller og nuværende fysioterapeut Andreas ‘Sunshine’ Andersen (25). Han peger på sin baggrund i sporten som en stor fordel, når han skal vurdere og behandle skader i løbet af sæsonen og under kampene. ‘Mange af skaderne kender jeg godt selv, og så kender jeg til de vrid og de slag, man får i amerikansk fodbold, så jeg kan hurtigt sætte mig ind i, hvad der formentlig er sket, og tage det med i behandlingen,’ fortæller Andreas Andersen.

 

Arbejdet som fysioterapeut i Amager Demons kommer ikke bare spillere og trænerstaben til gode. En fysisk sport som amerikansk fodbold giver masser af muligheder for at se og behandle en masser skader og få noget praktisk erfaring den vej, lyder det fra fysioterapeuten, som er færdig med sin uddannelse til sommer. ‘Jeg ser det som en win-win situation for klubben og mig, da jeg får rigtigt meget ud af det,’ påpeger Andreas Andersen, der sammen med trænerstaben tager hånd om David Fogde og andre skadede spillere. Her er det en opgave at sørge for, at spillerne både genoptræner korrekt uden at gå for hurtigt frem, og derfor står fysioterapeuten for at vurdere spillere og i samråd med spillere og trænere at give endeligt grønt lys for en tilbagevenden til fodboldbanen.

 

Netop samspillet mellem fysioterapeut og trænere kan David Fogde nikke genkendende til. ‘Jeg har løbende snakket med vores oline træner Christoffer og fysioterapeut Sunshine, som har spurgt ind til og fulgt mit forløb. De har bedt mig komme ud og træne, så hurtigt jeg kan. Så snart jeg er færdig hos fysioterapien og kan begynde at løbetræne igen, så kommer jeg ud og træner med holdet,’ fortæller David Fogde, der savner spillet på banen og følelsen af at kæmpe med resten af holdet.

 

‘Det er meget hårdt at se. Man vil selvfølgelig gerne være ude på banen og hjælpe de andre så meget som muligt. Det er rigtigt, rigtigt svært at se ens holdkammerater spille og have det sjovt, uden man selv kan være med. Man har jo stadigt følelsen af, at man er på holdet, og så alligevel ikke. Man føler lidt, at man er en del af glæderne og sorgerne, men det er ikke på samme måde, som når man er inde på banen.’

Indsend Kommentar