Demons slået på hjemmebane

5 picks var ikke nok for Amager Demons defense i forsøget på at stoppe Razors offense, der dagen igennem effektivt løb med bolden, mens Demons offense kæmpede med at finde rytmen.

Dagens hjemmekamp på Lucifers Backyard, Demons første i denne sæson, blev en højtscorende affære, dog med Danmarksmestrene fra Triangle Razorbacks som det dominerende hold. Demons head coach Jesper Torstensson havde inden kampen beskrevet den som en udviklingskamp, og det blev i høj grad tilfældet, da Demons offense måtte kigge dybt på holdets QB depth chart, da startende QB Hjalte Nexmann måtte se til fra sidelinjen, mens Demons italienske QB Nicola Scaglia fortsat ikke er ankommet til Danmark. I stedet måtte rookie #88 Teis Tinggaard, der normalt har hjemme på forsvarets ene cornerback position, tage tøjlerne i et offense, der havde fået en god start på sæsonen med en åbningssejr over 89’ers. Det stod dog hurtigt klart, at Razors forsvar var en stor mundfuld. Konstant blev der lagt pres på QB Teis Tinggaard, mens RB #6 Lars Hyrsting Larsen måtte kæmpe hårdt for hver en yard, når han ikke blev mødt af Razors linjemænd i Demons backfield. Mens dæmonernes offense havde svært ved at finde rytmen i 1. halvleg, så gjorde forsvaret en god figur. Demons front seven ledt an af middle linebacker Henry Miller lavede flere vigtige stops på Razorbacks RB #32 Geoffrey Lewis, mens Demons secondary med FS #21Mads Edvardsen som den store profil fik hænderne på flere bolde fra Razors QB #13 John Rock. Trods flere stops holdt et par personlige fejl Razors første drive i live, og midt i 1. quarter kunne Razor score et af sine mange touchdowns på løb. Demons lod sig dog ikke ryste, og kort efter lykkedes det Demons CB #11 Jakob Ørum Jørgensen at intercepte John Rock dybt i Razors territorium og løbe bolden i endzone. Kort efter udnytter Razor imidlertid en interception kastet af Teis Tinggaard til at score endnu engang, men Amagers SS #7 Niels Severinsen ville ikke stå tilbage og intercepter John Rock midt i banen. I en omgang god indianerbold lykkes det på det direkte efterfølgende spil for Razors #1 Desmond Anderson at lave endnu en interception mod Demons offense, og løber bolden til TD.

Amagers offense finder fodfæstet

2. quarter blev en ubehagelig affære for Amager Demons, der måtte gå til pausen bagud med 33 – 6, men 2. halvleg blev hurtigt sjovere, da WR #1 Micki Nielsen på 3. quarters første kickoff return løber bolden hele vejen til touchdown. Selvom Razorbacks gav pause til RB Geoffrey Lewis, så fortsatte Razorbacks #7 Anders Tønnesen med at skabe problemer for Demons defense. Med elektriske bevægelser skabte han 2. halvleg igennem mange yards langs jorden, men Demons defense fik samtidig lagt mere pres på Razors QB’s med defensive ends #15 Michael ‘Boomer’ Kristiansen og #22 Mark Kruse Simonsen. Demons oline og Teis Tinggaard fik også bedre fat på offense, og flere gange blev wide receivers #28 Morten Velin og #82 Joakim Engell fundet dybt. I en bizar 1 down og 30 situation lykkes det QB Teis Tinggaard at finde WR #80 Michael ‘ Happy’ Nielsen for at dybt touchdown, der dog bliver kaldt tilbage for holding. Ikke desto mindre hjalp Demons offense bedre spil et Amager Demons defense, der holdt Razorbacks til to scoringer i 2. halvleg til slutresultatet 47 – 6. Amagers HC Jesper Torstensson rettede efter kampen hurtigt opmærksomheden mod Demons næste kampe mod Odense Swans og Aarhus Tigers, som er den største konkurrent til den sidste playoff plads i konferencen.

Indsend Kommentar