Demons besejrer Swans i drama

Et kynisk Odense Swans mandskab måtte se sig slået på hjemmebane af Amager Demons, som leverede et stort comeback i et drama af en kamp, der bød på flere spektakulære spil.

Amager Demons head coach Jesper Torstensson havde før dagens vigtige dyst vurderet, at kampen mellem Demons og Swans ville blive en tæt affære, og det var I den grad tilfældet på en dag, hvor et hårdt fightende Demons hold fik vendt en kamp, hvor de I store perioder var bagud.

Indledningen på Odense Atletik Stadion var en rodet affære med mange flag, og den intense kamp på banen førte hurtigt til en ejection, da Demons safety #7 Niels Severinsen  blev sendt i bad efter blot 5 minutter. Forinden da havde Odense Swans taget føringen med et TD på et QB keep af Jakob Karkov, og Swans udnyttede den tidlige ejection til at finde WR #91 dybt i højre side til en tidlig føring på 14 – 0. Demons svarede dog hurtigt igen med et TD pass fra #5 Hjalte Nexmann til #1 Micki Nielsen, og et field goal ved #39 Jakob Blønd.

 

2. quarter blev præget af to af kampens helt store playmakers. Først scorer Swans #91 et 90 yard return TD på kickoff, men på det efterfølgende kickoff var det Demons “atypiske” playmaker #1 Micki Nielsen, som kunne score TD på kickoff. Herefter valgte begge hold at sparke kort i forsøget på at undgå flere store returns, hvilket gav begge hold god field position. Demons defensive linje lagde kampen igennem godt pres på Swans offensive linje, hvilket medførte flere sacks på Swans’ QB og stuffs på Swans runningback. Swans RB #7 fandt dog flere yards på ydersiden og åbnede for pass til Swans #12, der scorer TD midt I 2. Quarter.

 

Demons måtte undvære QB #5 Hjalte Nexmann mod Razorbacks, men mod Swans var han tilbage og bidrog med flere run TD’s og pass TD’s. Det var dog Swans, der sluttede halvlegen bedst med endnu et TD til WR #91 til stillingen 35 – 22 ved pausen.

 

Demons defense lukker af

Swans formåede gennem hele 1. halvleg at lukrere på Demons fejl og få point fra Demons turnovers, men i 2. Halvleg trådte Demons forsvar for alvor i karakter og lukkede helt ned for Swans offense, mens Demons oline fik bedre fat og skabte flere gode huller til RB Lars Hyrsting Larsen og QB Hjalte Nexmann, som med TD’s i 3. Quarter udlignede Swans føring til stillingen 35 – 35. Swans kæmpede for at få momentum igen i 4. Quarter, men et missed field goal og 2 TD’s, der blev kaldt tilbage holdt kampen helt lige.

 

I stedet kunne Lars Hyrsting konvertere en kritisk 4. down og kort på Odenses banehalvdel med 3:30 minut igen, og efterfølgende scorer Micki Nielsen endnu engang på et kast ned gennem midten. Et misset ekstra point betyder, at Swans på et sidste drive får muligheden for at hive sejren hjem, men Demons forsvar holder stand og sacker Swans QB ved #25 Mikkel H. Olsen på 4. Down med 2:25 igen.

 

Amager Demons forsøger at løbe tiden af klokken og det med success. Med 50 sekunder tilbage af kampen scorer Hjalte Nexmann endnu et gang et TD på et keep, mens WR # 10 Simon Theland konverterer en 2 point conversion til stillingen 35 – 49 til Demons.

 

Sagt efter kampen

Joachim Engell, WR:

AD: I vinder en sejr i dag, men I skulle kæmpe for det. Fortæl lidt om, hvordan du ser kampen:

‘Ja, nu er det kun min anden kamp, men det var fedt at være med, og det er fedt, at Hjalte stoler på, at jeg kan sætte min corner dybt, når jeg får chancen’

 

Micki Nielsen, WR:

AD: Du er blevet kaldt en atypisk playmaker på Nationalliga.dk, føler du, at du fik bevist det I dag?

‘Nej det ved jeg ikke rigtig, jeg synes ikke jeg er så atypisk – jeg er en receiver og jeg griber boldene, hvad mere kan jeg sige?’

 

AD: Hvad synes du om holdets præstation?

‘Det er den bedste kamp jeg har spillet med dette hold. 2. Halvleg er det bedste, som jeg har set Demons spille – en ren holdpræstation’

 

Thor Danielsen, Oline:

AD: Kan du sætte et par ord på kampen?

‘Det er en kamp, der starter meget hårdt, synes jeg. Vi laver mange fejl og lukker dem selv ind I kampen. Jeg synes bare det er fantastisk, at vi viser sådan en mental styrke, som vi gør I dag ved bare at blive ved med at tro på det. Det er den største fremgang fra sidste år, hvor vi knækkede I sådanne situationer’

 

AD: I får løbespillet til at fungere bedre I 2. Halvleg, hvad er årsagen til det?

‘Vi får mere fokus, og så har vi måske på forhånd taget for let på kampen, så folk har måske ikke været så klar, som de burde være’

 

Mark Kruse Simonsen, DE

AD: Du får selv to sacks i kampen, sæt et par ord på dlines præstation I dag:

‘Det fungerede jo bare i dag, vi stopper løbet, og så fanger vi deres QB, når han er ude og løbe. Vi står dog og sover ved nogle broken plays, fordi vi den er sikker, og så får vi ikke holdt vores cutback lanes’

Indsend Kommentar