Super Bowl Party

I samarbejde med Amager Demons byder Lanes & Lounges endnu engang velkommen til årets NFL kamp, nemlig Super Bowl 2017! Som i de forrige år er de klar med stor lækker amerikansk buffet, Heineken, bowling, storskærme og Heineken piger. Dørene åbner i år kl. 18.00 og billetter kan købes på Billetto samt i Lanes & Lounges. Igen i år åbnes der op for bowling allerede kl. 18.00 og indtil kl. 22.00. Du kan spille en times bowling pr. selskab og hvis du vil være sikker på at spille, så skriv en mail om ønsket tidspunkt til jpn@cboe.dk. – Banerne tildeles efter først til mølle princippet. Buffetten serveres fra kl. 20.00 og som altid opfordres gæsterne til at spise i 2 hold, så dem der bowler først spiser efter og omvendt – der er rigeligt med mad til alle. Prisen er kr. 299 plus gebyr, som inkluderer kæmpe amerikansk buffet, bowling, én Heineken og plads foran en af de to storskærme. Igen i år har de flyttet selve kampen ned i den store festsal, hvor der er bedre plads til de to 150″ full HD storskærme. Optakten vil også blive vist i salen med lyd til dem der ønsker dette fremfor at bowle. AMERIKANSK BUFFET: BBQ grill og kolde retter Guacamole med bisonsalat Nachos med cheddar Hjemmelavet coleslaw Honey chicken wings Philly cheese steak sandwiches Grillkøller med BBQ Spareribs med BBQ ‘The Bowl’ chiligryde med tacoskaller samt burritos Sweet majskolber Små cheeseburgere Banana cream pie og brownies UNDER HALFTIME SHOW: Halftime dog med agurkerelish Vi glæder os til at tage imod...

Bomstærke Dæmoner!

Mens football sæsonen holder vinterpause, bruger spillerne tiden i jern-lokalerne med en masse styrketræning. I slutningen af november stillede brøderne, Morten Hansen​ #62 og Steffan Hansen​ #68, op i nogle af Danmarks største stævner inden for dansk styrkeløft. Styrkeløft er en sportsgren hvor man dyster om at løfte flest kilo i de tre løft, squat, bænk og dødløft med 3 forsøg tilgængelig i hver disciplin. Til TSK cup deltog mere end 140 atleter fra hele landet, tros dette klarede de to debutant-dæmoner sig godt. Steffan, med en kropsvægt på 103 kg, løftede 637,5 og fik samlet 3. plads i sin vægtklasse (93-105 kg). Morten prøvede at slå den daværende danske junior rekord i bænk i klassen 105-120 kg (For at ramme den rette vægtklasse, måtte der drikkes 2 liter vand og indvejes i tøj. Normalt prøver man at komme NED i sin vægtklasse). Han får dog underkendt sit sidste løft, og måtte se rekorden ryge til en anden. Morten led på daværende tidspunkt stadig at diverse små skader fra football sæsonen og måtte ’’nøjes’’ med et samlet resultat på 595 kg. Fjorten dage efter (første weekend i december) afholdtes den danske finale i divisionsopgør (Danske holdmesterskab i styrkeløft). Her stillede Demons spillerne også op for deres daglige styrkeløfterklub, TarGet PowerGym – Aim High​ Powerliftning. Morten løfter 167,5 i bænk med en kropsvægt på 100,6 kg mens Steffan løfter 260 kg i dødløft med en kropsvægt på 103,4 kg. Drengenes holdkammerat, Herman Mohr Hermansen​, løfter 217,5 i squat med en kropsvægt på 84,2 kg og holdet sikrer sig en 3. plads. Amager Demons er utrolig stolte over Dansk Amerikansk Fodbolds stærkeste brødre og glæder sig...

Handoff i bestyrelsen

Efter 5 år som formand for Amager Demons besluttede Henrik “Doc” Pedersen (t.h.) i december, at det var tid til at træde tilbage og lade nye kræfter komme til. Henrik overtog formandsposten i en turbulent periode, hvor klubbens seniorhold kæmpede med dårlige resultater og uro i kulissen. Til trods for den svære start, lykkedes det dog at få vendt udviklingen, og i løbet af Henriks formandsperiode har klubben løbende forbedret sine resultater, kulminerende med seniorholdets første National Liga semifinale i efteråret. Inden Henrik trådte ind i bestyrelsen havde han været en del af Amager Demons siden 2005 som både spiller og træner, og været med til at bringe klubben fra 2. division til National Ligaen. Inden sin tid i Demons har han vundet tre danske mesterskaber med Avedøre Monarchs. Nu er bolden så givet videre til en anden mangeårig Amager Demons veteran. Den nye formand Jacob Udengaard, har 14 sæsoner på klubbens seniorhold bag sig. Jacob har således været en fast del af Amager Demons siden starten i 2002, først som spiller, og nu altså som formand. “Jeg glæder mig til at tage fat på arbejdet og det store ansvar som følger med” fortæller Jacob. “Det er et nyt kapitel jeg skal tage hul på nu, men jeg er overbevist om at jeg sammen med resten af bestyrelsen kan fortsætte med at udvikle Amager Demons og konsolidere klubben som en af de største i Danmark. En klub som Amager Demons står på mange ben, og det er vigtigt at have fokus på alle områder for at bevare balancen og komme fremad”. Det var dog ikke kun på formandsposten at...

Generalforsamling

Indkaldelse til generalforsamling 14. december 2016 KL: 19:00 – Vandtårnet 6 sal Dagsorden. 1: Valg af dirigent 2: Formandens beretning 3: Forelæggelse af regnskab og budget til godkendelse 4: Indkomne forslag 5: Valg af bestyrelse og revisorer På valg formand – genopstiller ikke 3 menige medlemmer, som ikke genopstiller 2 suppleanter Revisor 6:...

3 spillere repræsenterer Demons i Polen

Med et sidste øjebliks afbud måtte Demons Frederick ”Fiddy” Grønhøj Jensen pakke tasken med footballgrej og slutte sig til bruttolandsholdets tur til Polen. Dermed blev han den tredje spiller, som repræsenterer øens hold mod et ungt polsk mandskab. Mens det meste af football Danmark og resten af Danmark var på sommerferie, stod den på træning og football camp for fire af Amager Demons spillere fra nationalligaholdet. Ud over runningback Lars Hyrsting Larsen, som nu må beskrives som rutineret i landsholdssammenhæng, var Demons også repræsenteret ved linebackers Michael ”Boomer” Kristiansen, Fredéric ”Fiddy” Grønhøj samt Johannes Thomsen Christensen. For Johannes Thomsen Christensen, der også er nyeste ansigt i Demons, bød campen fra start på en overraskelse. For mens Johannes Thomsen Christensen havde forberedt sig på at spille linebacker, bød campen hurtigt på et positionsskifte til strong safety – en ekstra udfordring da Johannes Thomsen Christensen troppede op på Fyn med blot 5 måneders footballtræning i bagagen. Til alt held var det muligt at trække på erfaringerne fra Lars Hyrsting Larsen, der ud over at være en profil på Amager Demons seniorhold også har været en af de bærende kræfter på de seneste danske landshold. ”Lars var rigtig god at have med, fordi han kendte til, hvordan det hele fungerede og hvem man skulle snakke med, hvis man var i tvivl omkring playbooken eller bare helt generelle spørgsmål,” lyder det fra Johannes Thomsen Christensen. For Lars Hyrsting Larsen var det også en god oplevelse at have nogle holdkammerater med på campen. ”Det var super fedt at have nogle med fra klubben at tøffe lidt rundt med. Det er altid rart med lidt...