Amager Demons starter cheerleader afdeling

Amager Demons starter cheerleader afdeling

I løbet af november måned, starter Amager Demons en cheerleader afdeling op, med hold for 8-11 år, 12-15 år, samt 16 år og op. I første omgang bliver det fælles træning.

Cheerleading er en sport, som er en blanding mellem spring/gymnastik, dans og stunts (kast og løft med hinanden). I Danmark dyrkes det under Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, og der er cirka 800 udøvere på landsplan. Der bliver afholdt 3 årlige konkurrencer (DM, Julecup og Summercup).
Derudover vil der også være optræden til klubbens hjemmekampe/stævner i amerikansk fodbold.

Der bliver afholdt et opstartsmøde, hvor interesserede udøvere og forældre, kan møde klubbens trænere. Opstartsmødet finder sted i Amager Demons klublokale, som ligger på 3. sal i Vandtårnet, på hjørnet af løjtegårdsvej og oliefabriksvej. Mandag den 17. november, kl. 19.00.

Tilmelding til opstartsmødet kan sendes til cheer@amagerdemons.dk