Amager Demons får ny head coach

Amager Demons får ny head coach

Efter seks år med Jesper Torstensson som head coach og sportschef er det tid til et nyt kapital for Amager Demons. Jesper Torstensson kom til Amager Demons forud for en sæson, hvor holdet stod med 15 spillere og var klar til at spille ironman football i 1. Division. Seks år senere er Demons rykket op fra 1. Division og har etableret sig i Nationalligaen med 2 slutspilsdeltagelser til følge. Den succesfulde træner har dog valgt at træde et skridt tilbage for at kunne koncentrere sig mere om livet uden for footballbanen, og det har åbnet for nyt blod på positionen.

I bestræbelserne på at finde en afløser gik Amager Demons bestyrelse uden for landets grænser, og efter en udførlig proces faldt valget på 48-årige John Stevenson fra Storbritannien. John Stevenson har netop gennemført sin anden sport coaching uddannelse og kommer fra en position som sportschef og træner i University of Derby Braves. I sine seks år som træner har John Stevenson taget Derby Braves, der spiller i den britiske BUCS liga, fra to 1-7 sæsoner til to konference titler og en tur til den nationale semifinale i 2013. Den samlede win-loss record lyder på 46-16 og vidner om en træner, der er i stand til at udvikle den nuværende talentmasse og få det maksimale ud af det materiale han får til rådighed.

Stevenson bringer mere end 27 års erfaring med sig som både aktiv spiller gennem 14 år og over 12 års erfaring som positionstræner og head coach med sig til Demons, som han håber at føre skridtet videre mod en Mermaid Bowl. John Stevenson tiltræder først officielt som head coach 1. Januar 2015, men har allerede budt ind med programmer til styrketræning i off season, og vil samtidig være et finde på Amager, når Demons præsenterer resten af trænerstaben og afholder camp ved Amagerhallen i weekenden 8-9 november.