Amager Demons Cheerleading modtager stort legat fra Nordea-fonden.

Amager Demons Cheerleading modtager stort legat fra Nordea-fonden.

Amager Demons Cheerleading modtager 47.750,- kr. af Nordea fonden.

Tirsdag den 6. oktober, var Kjeld Kratzmer fra Nordea på Tårnby torv, forbi cheerleading træningen på Tårnby skole, for at overrække en check på 47.750,- kr. på vegne af Nordea fonden. Pengene skal bruges på rigtige cheermåtter og et airtrack. Med dette legat, er Golden Angels Cheer halvvejs til et fuldt gulv til cheer-konkurrencer.

Nordea fonden uddeler hvert år flere millioner til projekter som udbreder sundhed, kultur, natur og motion. Netop den sidste, er til det formål, som Nordea fonden har valgt at tildele Amager Golden Angels Cheer pengene. Og legatet vil få stor betydning for træningen, fra første dag de nye redskaber bliver taget i brug.

Cheer-træner Frederikke Stage: Nordea fonden har været med til at gøre vores træning og faciliteter meget bedre. Det kræver det rette udstyr at lave cheerleading, da vi både løfter, springer og tumbler. Det gør sikkerheden bedre for udøverne, og det er med til at udvikle deres færdigheder, da vi med bedre faciliteter kan højne niveauet.

Næstformand Jacob Weber: Cheerleading, er ligesom amerikansk fodbold, en meget dyr sport at starte op. Måtterne har meget længe været på ønskelisten, men økonomien skulle også hænge sammen. Legatet fra Nordea-fonden har været den saltvandsindsprøjtning, vi i den grad havde behov, for at løfte sporten til nye højder. Ønskelisten er lang, så hvis man går med tanker om at støtte en hastigt voksende sport, hvad enten det er donationer, sponsorater eller anden form for støtte, så må man meget gerne kontakte os.

Amager Demons lukkede op for cheerleading i januar, efter en fusion med Golden Revolution Cheer, som før havde trænet under Ørestaden IF. De startede med 13 piger til den første træning, i dag er der over 40 piger fordelt over 4 hold, og der kommer hele tiden nye til.
Træningen foregår hver tirsdag på Tårnby skole (sneserevej 10) fra 17-20, 17-17.45 for 4-8 årige, 17.45-18.45 for 9-11 årige og 19-20 for 12-15 årige. Om søndagen trænes der på Kastrupgårdsskolen fra 12-15, 12-13 for 4-8 årige, 13-14 for 9-11 årige og 14-15 for de 12-15 årige.